I sommeren 2025 åbner

Møn Bakkeby

Boliger & Neurorehabilitering

Møn Bakkeby er et tilbud til yngre senhjerneskadede mennesker, hvor de kan opnå et aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv med fokus på deltagelse, mestring, træning og livskvalitet, med fokus på potentialer fremfor begrænsninger.

Rammerne for dette skabes ved at forene moderne friplejeboliger med ambitiøs neurorehabilitering og en hverdag struktureret som på en højskole. 

Vi planlægger at åbne i forsommeren 2025. Foreløbige godkendelser fra Sundhedsstyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen foreligger, og i efteråret 2023 har vi samarbejdet med Vordingborg Kommune om gennemførelse af lokalplan og erhvervelse af byggegrund. Nu afventer vi, at alt er klar til opstart af byggefasen i 2. kvartal af 2024.